Portræt: Rigmanden, der måske kan vinde

Foto: Gage Skidmore.Licens

Kan tidligere New York City-borgmester Michael Bloomberg gå hele vejen til konventet som demokratisk kandidat og det hvide hus? Og hvem er han egentlig. Just Pedersen tegner her et portræt.

Bloombergs baggrund

Bloombergs historie er på mange måder en klassiske amerikanske succeshistorie. Hans bedsteforældre var russiske jøder, der flygtede fra den stigende fjendtlighed og undertrykkelse i Zartidens Rusland, og etablerede sig i USA. Hans forældre var klassisk amerikansk middelklasse, der arbejdede som bogholdere. De havde ikke mange penge, men nok til at hjælpe den unge mand igennem uddannelsessystemet, hvor han i en alder af 24 færdiggjorde en MBA ved Harvard (1).

Mike arbejdede sig herefter op igennem geledderne hos Salomon Brothers, hvor han blev partner efter kun 7 år. Efter et opkøb blev han dog fyret, og han grundlagde den finansielle virksomhed, der stadigvæk bærer hans navn. Hans forretningside var at bruge ny teknologi til at levere relevante nyheder og finansiel data hurtigere end andre gjorde. Bloombergs virksomhed var en bragende succes, og med sine 20.000 ansatte regnes den i dag som markedslederen inden for finansiel information (2).

Bloomberg ejer stadigvæk et flertal af aktierne i virksomheden, som har indbragt ham en betydelig formue, der vurderes til ca. 430 milliarder kroner. Forbes anslår, at han er verdens 12. rigeste mand. Bloomberg har sagt, at han agter at give halvdelen af sin formue til velgørenhed, og har igennem det seneste årti doneret omkring 50 milliarder kroner til kunst, udvikling af grønne teknologier og uddannelse (3).

Bloomberg som borgmester for New York

Bloomberg blev tilsyneladende træt at drive sin virksomhed for ca. 20 år siden og kastede sig ind i politik, nærmere bestemt valgkampen om at blive borgmester i New York. Valgkampen i 2001 for New York var speciel af mange grunde. Den siddende borgmester – Rudy Giuliani – kunne ikke genopstille på grund af term limits, hvorfor det var et åbent felt. Terrorangrebet den 11. september fik også forskubbet primærvalgene (4).

Bloomberg, der op til dette tidspunkt havde været registeret som demokratisk vælger, skiftede til det Republikanske parti og vandt deres lokale primærvalg – sjovt nok over et tidligere demokratisk kongresmedlem, der også var skiftet over til det republikanske parti. Bloomberg fastholdt en række holdninger omkring indvandring, våbenkontrol, abort og lige rettigheder for homoseksuelle, som man normalt forbinder med det demokratiske parti.

Det demokratiske primærvalg skabte en del splittelse og endte med at opstille en venstreorienteret kandidat, som var tynget af anklager om racisme fra den tabende kandidat. Bloomberg lavede under valgkampen den greb, at han valgte ikke at modtage donationer, men i stedet for brugte ca. 500 millioner kroner af sin egen formue på sin valgkampen. Det var betydelig mere end modkandidaten, der kun havde ca. 100 millioner kroner af donationer at bruge.

Blomberg vandt en snæver sejr med 50% over 48% til modkandidaten, hvilket skal ses i forhold til at 68% af vælgerne i New York identificer sig som demokrater. Nogle siger, at Bloomberg vandt valget på grund af sin formue og den stemning, som terrorangrebet skabte, mens andre peger på, at han var en moderate kandidat, der vandt midten mod et venstredrejet og splittet demokratisk parti.

Bloombergs tid som borgmester var kendetegnet ved en pragmatisk tilgang. Giulianis berømte (eller berygtede) kriminalpolitik med f.eks. ”stop and frisk” (der bedst kan sammenlignes med det danske totalkontrol) blev opretholdt, men hvor f.eks. Giuliani havde en markant retorik omkring sin politik, så var det ikke noget, som Bloomberg fremhævdede. Bloomberg holdt sit valgløfte om at fjerne det offentlige underskud, om end han gjorde det ved at hævde ejendomsskatten. I 2007 annoncerede Bloomberg, at han nu ville registrere sig som en independent voter (og altså ikke længere som republikansk vælger)

Bloomberg virkede i sin tidlige politiske karriere på ingen måde bange for at sætte hårdt mod hårdt. Ved sin første genvalgkamp i 2005 blev han udfordret i et republikansk primærvalg af en modkandidat, men fik denne udfordring afvist ved at sætte advokater til at påpege ugyldige underskrifter blandt modpartens stillere. Han brugte igen omkring en 500 millioner kroner på sin valgkamp og vandt i 2005 med 60% af stemmerne over en moderat demokrat. I 2009 lykkedes det Bloomberg at få ændre loven om term limits, så han kunne genopstille igen. På trods af, at Bloomberg ikke længere anså sig som del af det republikanske parti, blev han opstillet som republikansk kandidat og vandt han igen, dog kun med 51% mod 46% (5).

Bloombergs præsidentkampagne

Efter at Bloomberg trak sig som borgmester for New York, syntes han at bruge mest tid på sine velgørenhedsaktiviteter, men han var så sandelig stadigvæk aktiv i politik. I både 2008 og 2016 var der stærke rygter om, at Bloomberg ville opstille som en såkaldt 3rd party kandidat. I 2016 talte Bloomberg åbent om at han overvejede at stille op, men han besluttede sig imod dette, og valgte i stedet for at bakke op om Clinton. Således blev Bloomberg inviteret som taler til det demokratiske konvent i 2016, hvor han holdt en tale, der ikke så meget handlede om at være for Clinton, som han var imod Trump (6).

Bloomberg udtalte tilbage i marts 2019, at han ikke ville opstille som kandidat, men gerne ville støtte den Demokratiske kandidat med hvad der skulle til. Bloomberg havde nemlig i 2018 skiftet sin partiregistering over til, at han nu igen anså sig som demokrat.

Imidlertid fortrød Bloomberg dette og meldte i slutningen af november, at han alligevel ville indtræde som kandidat med henvisning til, at han ikke troede at de andre kandidater ville kunne slå Trump. Denne sene indtræden betød, at Bloomberg ikke kunne nå at opstille sig som kandidat i de første fire stater (Iowa, New Hampshire, Nevada og South Carolina) hvor man stemmer i primærvalget i februar. Første gang, der kan stemmes på Bloomberg erved den såkaldte super-tirsdag på den 3. marts (7).

Mens de første stater ofte kan bruges til at skabe momentum omkring en kampagne, så fordeler de kun 155 valgmænd ud af de i alt 3979 valgmænd, som der stemmes om ved det demokratiske primærvalg.

Bloomberg har i stedet for brugt sine egne midler til at fremme sin kampagne, lige fra en 60 sekunders TV-reklame ved Superbowlen over til en 150 dollars bonus til influencers, der videreformidler Bloombergs billeder på sociale medier. Det anslås af Bloombergs egen nyhedstjeneste, at han allerede igennem december og januar har brugt lige over 2 milliarder kroner på reklamer (8).

I modsætning til de andre kandidater modtager Bloomberg – som i sine tidligere valgkampe – ikke donationer, men bruger i stedet sine egne penge. Dette faktum har forhindret ham i at deltage i de demokratiske debatter (hvor der oftest stilles krav om, at kandidaten skal have modtaget donationer fra et vist antal donorer for at få lov til at deltage), hvorfor vælgerne kun har set ham gennem hans reklamer indtil videre.

Bloombergs kampagne taler om Trump, og taler – selv sammenlignet med de andre demokratiske kandidater – meget nedladende om den nuværende amerikanske præsident. Den strategi om at tale modstanderen ned fremfor at tale om sin egen politik, som ret beset minder om Trump’s egen valgkamp mod Clinton i 2016, synes at have givet pote (9).

I skrivende stund har Bloomberg tilslutning fra ca. 15% af de demokratiske vælger, og han synes specielt at have taget vælgere fra Biden. RealClearPolitics har udregnet et gennemsnit fra de forskellige bookmakers, og her vurderes det at Bloomberg har ca 35% chance for at blive demokraternes kandidat (10).

Det kan ikke afvises, at Bloombergs entre i høj grad har skadet Bidens kampagne, da de begge synes at konkurrere om de moderate demokrater for hvem det er vigtigst at vælge en kandidat, der kan vinde over Trump. Bloomberg er ikke for alvor blevet udfordret af de andre kandidater i debatterne endnu, og en stor usikkerhed ved hans kampagne er, hvad der sker, når han kommer til en sådan debat. Vi får mulighed for at se ham i aktion første gang i tv-debatten ifm. Nevadas caucus, hvor han har fået lov at deltage, selvom han ikke er opstillet i Nevada.

Ved supertirsdag den 3. marts får vi første indikation på, om Bloomberg kan omsætte sine tv-spots og andre reklamer til valgmænd, eller han var for sent ude med sin kampagne.

 

__________

  1. Randolph, E., 2019, The many lives of Michael Bloomberg, Simon & Schuster – https://books.google.dk/books?id=lxOKDwAAQBAJ&dq=why+did+bloombergs+grandparent+flee+russia%3F&hl=da
  2. Stewart, E., 2019, How Mike Bloomberg made his billions: a computer system you’ve probably never seen, Vox, https://www.vox.com/2020-presidential-election/2019/12/11/21005008/michael-bloomberg-terminal-net-worth-2020
  3. https://en.wikipedia.org/wiki/Michael_Bloomberg
  4. https://en.wikipedia.org/wiki/2001_New_York_City_mayoral_election
  5. https://en.wikipedia.org/wiki/2005_New_York_City_mayoral_election
  6. Burns, A., 2016, Dismayed by Donald Trump, Michael Bloomberg Will Endorse Hillary Clinton, New York Times, https://www.nytimes.com/2016/07/25/us/politics/michael-bloomberg-hillary-clinton-dnc.html
  7. Axelrod, T., 2019, Bloomberg does not file to run in New Hampshire primary, the hill – https://thehill.com/homenews/campaign/470731-bloomberg-does-not-file-to-run-in-new-hampshire-primary
  8. Allison & Niquette, 2020, Bloomberg Spends Record Amount on Campaign in Fourth Quarter, Bloomberg, https://www.bloomberg.com/news/articles/2020-01-31/bloomberg-spends-record-amount-on-campaign-in-first-five-weeks
  9. Cillizza, C., 2020, Michael Bloomberg is living rent-free in Donald Trump’s head, CNN – https://edition.cnn.com/2020/02/13/politics/michael-bloomberg-trump-2020/index.html
  10. https://www.realclearpolitics.com/elections/betting_odds/democratic_2020_nomination/

Kommentarer on "Portræt: Rigmanden, der måske kan vinde"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*


Vi bruger cookies

Vi håber, du vil acceptere dem, så vi kan måle besøg, men du behøver selvfølgelig ikke.