Kan amerikansk historiker forudsige præsidentvalget?

Foto: Gage Skidmore.

Hvert fjerde år dukker den amerikanske historiker Allan Lichtman op i medierne med sin forudsigelse om indeværende års præsidentvalg.

Lichtman mener at man skal ignorere meningsmålingerne og har istedet udviklet en model baseret på studier af alle præsidentvalg fra 1860 til 1980. Lichtman praler med at modellen ikke alene kan forklare tidligere valg, men at den kan forudsige udfaldet af præsidentvalg før de finder sted. I 2016 steg hans berømmelse yderligere da han som en af meget få forudså at Trump ville vinde.

Men hvad er det så for en vidundermodel Lichtman har konstrueret? Modellen, normalt kaldet “Lichtmans Keys”, indeholder 13 kriterier eller såkaldte “keys”. Hver “key” rummer et udsagn der kan være enten sandt eller falsk. Er 6 eller flere “keys” falske vil udfordreren vinde. Hvis du er skeptisk er det velbegrundet, men lad os først se på de 13 keys og Lichtmans forudsigelse for dette års præsidentvalg.

Key #1: Efter seneste midtvejsvalg har præsidentens parti flere sæder i repræsentanternes hus end efter det foregående midtvejsvalg.
Denne key er falsk, da demokraterne fik en jordskredssejr ved midtvejsvalget i 2014.

Key #2: Der var ikke nogen seriøs udfordrer til det magthavende partis kandidat (Trump) ved primærvalget.
Denne key er sand.

Key #3:Det magthavende partis kandidat er den siddende præsident,
Denne key er sand.

Key #4: Der er ingen tredjeparts-kandidater af betydning.
Lichtman hævder at denne key er sand, men det kan bestemt diskuteres hvad der kan betragtes som tredjepartskandidater af betydning. Lichtman vurderede i 2016 at Gary Johnson var “af betydning”.

Key #5: Økonomien er ikke i recession under valgkampen.
Denne key er falsk. USA er som det meste af verden i recession som følge af pandemien.

Key #6: Real BNP vækst per indbygger over hele valgperioden er lige så stor eller større end under de to foregående valgperioder.
Denne key er falsk, atter som følge af pandemien.

Key #7: Administrationen har gennemført betydelige ændringer i national policy.
Lichtman hævder at denne key er sand, hvilket jeg finder noget tvivlsomt.

Key #8: Der er ingen større grad af social uro i landet.
Denne key er falsk. Den sociale uro i landet har vel ikke været større siden 1968.

Key #9: Den siddende administration har ikke været berørt af større skandaler.
Denne key er falsk. En mere skandale plaget administration er ikke set i USA’s historie.

Key #10: Den siddende administration har ingen større udenrigspolitiske fiaskoer.
Denne key er sand, ifølge Lichtman.

Key #11: Den siddende administration har mindst én større udenrigspolitisk succes.
Denne key er falsk, ifølge Lichtman.

Key #12: Det magthavende partis kandidat (Trump) er karismatisk eller en national helt.
Denne key er falsk, ifølge Lichtman, hvilket jeg finder stærkt tvivlsomt. Trump er absolut ingen national helt, men jeg ville kalde ham karismatisk, hvilket mediernes fascination af ham over nen periode på snart 40 år vel også understreger.

Key #13: Udfordreren (Biden) er hverken karismatisk eller en national helt.
Denne key er sand, ifølge Lichtman.

Sejr til Joe Biden?
Resultatet er 6 sande keys og 7 falske keys, altså er forudsigelsen fra Lichtman en sejr til Joe Biden. Sikkert betryggende læsning for de mange danskere der håber på at slippe for Donald Trump. Sagen er bare den at trods Lichtmans høje succesrate er problemerne med modellen store og forholdsvis åbenlyse, og alligevel helt underbelyst i medierne.

For det første har Lichtman faktisk ikke kunnet forudsige alle præsidentvalg siden 1984, som det ofte hævdes. Lichtman havde Al Gore som vinder i år 2000 og undskylder sig med at Gore vandt flest stemmer. Det er jo en god forklaring i sig selv, men i 2016 havde Lichtman Trump som vinder, til trods for at han fik 3 mio færre stemmer end Clinton. Skulle Lichtman have været konsekvent havde han enten valgt Gore+Clinton eller Bush+Trump. Man kan ikke både blæse og have mel i munden.

For det andet er det videnskabeligt problematisk at retrofitte en model således at den kan forklare tidligere valgresultater (fra 1880 til 1980) – og da især når så mange af kriterierne er subjektive. Ud af 13 keys er det faktisk kun key #1 og key #3 der er helt igennem objektive. Key #5 og #6 kan måles objektivt, men kun med betydelig forsinkelse, så ofte er befolkningen ikke bevidste om status af disse under valgkampen. De resterende 9 keys er i høj grad op til personlig fortolkning. Lur mig om ikke man nemt kan tolke de keys således at de giver det ønskede resultat. Især punkterne omkring politiske sejre, skandaler eller hvorvidt kandidaterne er karismatiske, kan stort set fortolkes efter forgodtbefindende. Ville man gerne have modellen til at forudsige en Trump sejr kunne man jo f.eks. vurdere at han er karismatisk (hvilket jeg personligt mener, at han er) og at administrationen har som udenrigspolitisk succes at Islamisk Stat stort set er nedkæmpet.

For det tredje er ideen om 13 kriterier der i ligeværdig grad påvirker valgresultatet åbenlyst nonsens. Alle de 13 keys har en vis relevans – det kan næppe benægtes – men de er ikke nødvendigvis lige vigtige, ligesom at styrken af enkelte keys kan variere voldsomt. F.eks. kan man sagtens forestille sig en skandale eller en national succes så betydningsfuld at alt andet højst spiller en sekundær rolle.

For det fjerde ignorerer modellen en masse faktorer af betydning. Her tænker jeg først og fremmest på H2H meningsmålinger eller approval ratings, men også på andre faktorer. Donald Trump er et eksempel på en præsident der er ekstremt polariserende grundet forhold der dårligt kan afspejles i modellen. Imidlertid ville modellen hævde at Trump ville vinde såfremt pandemien ikke var hændt (hvilket ville have vendt de to økonomiske keys til positive for Trump). Det harmonerer dog ikke godt med det faktum at Biden også førte stort i målingerne før pandemien. Var det et  valg mellem Joe Biden og Mitt Romney, ville de keys antageligvis spille en større rolle, hvilket bringer mig til…

For det femte skal man vare varsom med enhver form for historisk determinisme når man dækker amerikanske præsidentvalg eller valg i det hele taget. Det gælder for denne model og for mange andre modeller og forudsigelser der baserer sig på fundamentals og på hvordan det “plejer at være”. Amerikanske præsidentvalg finder kun sted hvert fjerde år. En sjælden begivenhed, der finder sted under skiftende forhold, hvilket gør det meget svært at teoretisere meningsfuldt omkring hvordan objektive målbare faktorer influerer på valgene. Tænk bare på den skiftende medievirkelighed i sig selv.

Historiske erfaringer kan måske sige noget fornuftigt om kommende valg i god tid før valget, men når vi først tæt på valget er der i min optik kun ét brugbart instrument og det instrument er meningsmålinger. Kig på H2H målinger nationalt og især i svingstaterne og kig også på approval ratings. Meningsmålinger er ikke ufejlbarige, men de er langt mere anvendelige end eksempelvis Lichtmans Keys. Meget ofte vil der være konvergens mellem hvad Lichtmans Keys forudsiger og hvad meningsmåligerne forudsiger, da Lichtman jo opstiller kriterier der rent faktisk påvirker vælgernes holdninger, men er der divergens, så ville jeg til enhver tid hellere sætte mine penge på hvad aggregerede målinger fra eksempelvis www.fivethirtyeight.com siger end på hvad Lichtman forudsiger.

 

Kommentarer on "Kan amerikansk historiker forudsige præsidentvalget?"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*


Vi bruger cookies

Vi håber, du vil acceptere dem, så vi kan måle besøg, men du behøver selvfølgelig ikke.