Slaget om Georgia

Præsident Donald Trump i Georgia. Hilser blandt andet på Georgias guvernør, Brian Kemp.

For mange demokrater er det formentlig en sød drøm: At deres præsidentkandidat for første gang siden Bill Clinton vinder sydstaten Georgia. Og skulle Joe Biden hive sådan en sejr i land, er det mere eller mindre sikkert, at han også vinder præsidentvalget.

Men hvor realistisk er det egentlig, at Biden vinder sydstaten?

De positive tegn

Demokraterne har ikke vundet staten siden 1992, hvor Bill Clinton slog George H. W. Bush snævert.

Kigger vi på resultaterne siden dengang, ser vi, at Bob Dole slog Bill Clinton i 1996 med 1.2 procentpoint, mens Barack Obama i 2008 (52.2 % mod 47.0 %) og Hillary Clinton i 2016 (51.05 % mod 45.89 %) tabte med omtrent samme margin. George W. Bush vandt imidlertid med mere end 11 procentpoint hver gang, og Romney sejrede med cirka 7.8 procentpoint i 2012.

Betragter vi guvernørvalget i 2018 (det bedste sammenligningsgrundlag på valg efter 2016), så blev det afgjort på under halvandet procentpoint – dog en sejr til republikaneren Brian Kemp over demokraten Stacey Abrams.

I 2016 adskilte marginen i Georgia sig kun med godt og vel halvanden procentpoint fra stater som North Carolina og Arizona, som Trump vandt, men hvorom der ingen tvivl er, at de er svingstater i 2020. Det oplagte bud er, at marginen fra 2016 på statsplan i Georgia indsnævres yderligere til efteråret.

Georgias seks største counties blev vundet af Hillary Clinton i 2016 – to for første gang siden Jimmy Carter, der var fra Georgia, i 1976. Det ene er Georgias næststørste county, Gwinnett County, som Hillary Clinton vandt med i omegnen af 6 procentpoint – et county, der siden 1976 ellers havde været vundet af republikanere på præsidentniveau. Clintons margin i Gwinnett var et stort skifte fra 2012, hvor Romney havde vundet med mere end 9 procentpoint.

Den samme tendens så vi i Georgias tredjestørste county, Cobb County. Her vandt Hillary Clinton også som den første demokratiske præsidentkandidat siden 1976. Sejren blev hentet med cirka 2 procentpoint – Romney vandt i 2012 med cirka 12.5 procentpoint. Det er counties, hvor der er plads til at vokse for Joe Biden.

En anden fordel for Joe Biden, der taler for hans chancer, er vælgerkorpsets sammensætning. Afroamerikanere udgjorde cirka 30 % af vælgerkorpset i Georgia i 2016 ifølge en analyse fra Center for American Progress, og jævnfør denne vandt Hillary Clinton da også 86 % af stemmerne i den vælgergruppe i Georgia mod 89 % på landsplan ifølge Roper Center.

Matchbold til Trump, men tætte målinger

Men der er stadig et stykke vej for Demokraterne. Når alt kommer til alt, vandt Donald Trump Georgia med mere end 200.000 stemmer, og både han og Brian Kemp i 2018 formåede at kompensere for deres tab i de store counties. Det er også værd at bemærke, at Hillary Clintons resultat procentuelt var en smule ringere end Obamas i 2008, selvom forskellen mellem demokraten og republikaneren var mindre.

Lad os også huske, at selvom Hillary Clinton vandt med 2.1 procentpoint på nationalt plan, så tabte hun altså alligevel med 5.16 procentpoint i Georgia. Medier som Cook Political Report, Politico og Sabato’s Crystal Ball rangerer alle tre Georgia som ”lean republican”, forstået på den måde, at Trump har en fordel, men at der er et kompetitivt valg (jævnfør Cooks definition). Politologen Rachel Bitecofer rangerer ganske vist Georgia som ”toss-up” i sin model, men kigger man på det store billede i ovenstående rangeringer, er der matchbold til Trump lige nu.

Meningsmålingerne fra Georgia, der er lige nu, indikerer et meget tæt løb. En Civiqs-måling fra midten af maj havde Biden på 48 % og Trump 47 %. Men der er fortsat godt fem måneder til valgdagen.

Biden har en stor føring nationalt på cirka otte procentpoint ifølge RealClearPolitics’ gennemsnit af nationale meningsmålinger lige nu, og skulle den føring holde, hvad den næppe gør, bliver Georgia efter min vurdering meget giftigt terræn for præsidenten(og det er i forvejen ikke opmuntrende tal for Trump). Men med rangeringerne, 2016-resultatet og det, at der er et stykke tid til valget endnu, gør, at Trump lige nu fortsat må anses som det bedste bud på at tage de 16 valgmænd i The Peach State.

Men lad os alligevel understrege: Præsidenten står meget svagt lige nu. Georgia er i spil for Joe Biden. Naturligvis ikke i så høj grad som stater som Arizona, Michigan og Wisconsin eksempelvis, men den er i spil. Trods præsidentens fordel i staten er en Biden-sejr her absolut en realistisk mulighed og noget, Trump bør se med stor alvor på.

About the Author

Jakob Terp-Hansen
Redaktør på USA2020.dk. Mail: Jakob@terp-hansen.dk

Kommentarer on "Slaget om Georgia"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*


Vi bruger cookies

Vi håber, du vil acceptere dem, så vi kan måle besøg, men du behøver selvfølgelig ikke.