USA2020.dks rangering af staterne: Joe Biden med klar fordel

Af Jakob Terp-Hansen og Henrik Jürgensen

Vi har analyseret alle battleground-stater og kigget på meningsmålinger, historik, demografi m.v., og vores konklusion er klar: Biden indtager pt. en solid føring i valgkampen. Ved et valg i dag vurderer vi, at minimum 307 valgmænd ville ligge hos Biden, mens Trump umiddelbart står til minimum 164 valgmænd. Så selv med en relativt stor gruppe af stater, hvor stillingen mellem de to er lige (67 valgmænd), er det vores vurdering, at et valg i dag ville give en stor sejr til Biden (ihukommende, at der skal 270 valgmænd til at vinde).

Det er væsentligt at pointere, at der er tale om et øjebliksbillede, og at dette ikke er en forudsigelse af resultatet af valget d. 3. november. Men Donald Trump har en stor opgave foran sig, hvis han skal indhente Joe Biden.

Indledning

Som bekendt vælges USA’s præsident ikke ved et direkte valg. I stedet vælges præsidenten af et valgmandskollegium af landets 50 stater samt District of Columbia (der endnu ikke har status som stat). Grundlæggende fungerer det således, at hver stat holder en slags folkeafstemning, der afgør, hvilken kandidat, staten skal pege på. Med to undtagelser (Maine og Nebraska) opererer alle staterne efter et “winner-takes-all”-princip, der betyder, at alle statens valgmænd peger på den samme kandidat. Læs i øvrigt vores mere detaljerede gennemgang af, hvordan præsidenten vælges, her.

Historisk har en række stater etableret sig som relativt sikre for henholdsvis Demokraterne og Republikanerne, mens andre stater er inden for begge partiers rækkevidde (læs vores tidlige analyse her). Det er i sidstnævnte, at præsidentvalgene afgøres.

Metodikken

I perioden frem mod valget vil vi løbende give vores bud på stillingen i valgmandskollegiet (med hjælp fra denne super seje hjemmeside). Vi opdeler staterne i 7 kategorier:

  • Safe Democrat – Biden er storfavorit, og det er stærkt usandsynligt, at Trump kan vinde staten
  • Safe Republican – Trump er storfavorit, og det er stærkt usandsynligt, at Biden kan vinde staten
  • Likely Democrat – Biden har efter vores vurdering et solidt forspring, men Trump er konkurrencedygtig.
  • Likely Republican – Trump har efter vores vurdering et solidt forspring, men Biden er konkurrencedygtig.
  • Lean Democrat – Valget er grundlæggende åbent, men med fordel til Joe Biden.
  • Lean Republican – Valget er grundlæggende åbent, men med fordel til Donald Trump.
  • Toss-up – Kandidaterne står pt. så tæt, at vi ikke kan udpege en favorit på en måde, der gør, at den kan placeres i anden kategori end toss-up.

Vores vurdering af hver enkelt stat tager udgangspunkt i følgende faktorer:

  • Vægtet gennemsnit af aktuelle meningsmålinger i den enkelte stat (fra Fivethirtyeight, evt. beriget med andre såsom RealClearPolitics)
  • Gennemsnit af aktuelle nationale meningsmålinger (fra Fivethirtyeight og RealClearPolitics)
  • Statens historiske tendens til at stemme hhv. Demokratisk eller Republikansk ved præsidentvalg
  • Statens demografi (eksempelvis andel af hvide med universitetsuddannelse, sorte, hispanics, etc.)
  • Andre faktorer og indikatorer, vi vurderer, er relevante (eksempelvis effekten af Covid19-krisen).

På basis af vores gennemgang af staterne vil vi komme med et bud på, hvordan valgmandskollegiet ville fordele sig, hvis der var valg i dag og således give vores vurdering af den aktuelle stilling i valgkampen. Det er væsentligt at pointere, at der er tale om et øjebliksbillede, og at meget kan ændre sig frem mod valgdagen d. 3. november. Der er ikke tale om en forudsigelse.

USA2020.dks bud på den aktuelle stilling

Vores bud på den aktuelle situation er som følger:


Click the map to create your own at 270toWin.com

Safe Democrat: 210 valgmænd                                       Safe Republican: 125 valgmænd

Likely Democrat:  34 valgmænd                                     Likely Republican:  0 valgmænd

Lean Democrat:  63 valgmænd                                       Lean Republican:  39 valgmænd

Democrat (Joe Biden) i alt: 307 valgmænd

Republican (Donald Trump) i alt: 164 valgmænd

Toss-up: 67 valgmænd

Som det ses af kortet, er det vores aktuelle vurdering, at et valg i dag ville føre til en sikker sejr til Joe Biden. I det nedenstående vil vi gennemgå de enkelte stater og give en forklaring på, hvorfor vi har kategoriseret dem som vist ovenfor.

Husk, at det magiske tal er 270 (som er det antal valgmænd, man mindst skal have, for at have flertal i valgmandskollegiet). Du kan i øvrigt lave dit eget kort her.

Gennemgang af staterne

Safe Democrat – 210 valgmænd

Hawai’i, Washington, Oregon, Californien, Colorado, New Mexico, Illinois, New York, Virginia, Massachusetts, Rhode Island, Connecticut, New Jersey, Delaware, Maryland, District of Columbia, Vermont, Maines 1st congressional district

Vi anser det alt andet lige for givet, at disse stater vil pege på Joe Biden.

Safe Republican- 125 valgmænd

Montana, Idaho, Wyoming, Utah, Nebraska (staten samlet og 1st and 3rd congressional districts), Kansas, Oklahoma, Missouri, Arkansas, Louisiana, Indiana, Kentucky, Tennessee, Mississippi, Alabama, South Carolina, West Virginia.

Vi anser det alt andet lige for givet, at disse stater vil pege på Donald Trump.

Likely Democrat – 34 valgmænd

Minnesota

AKTUELT GENNEMSNIT I MENINGSMÅLINGER: Ingen tilgængelige data

Resultat ved de sidste 8 præsidentvalg:

Vinder i Minnesota Democrat Republican
1988 x
1992 x
1996 x
2000 x
2004 x
2008 x
2012 x
2016 x

 

Minnesota er Wisconsins vestlige og lidt mere venstreorienterede søsterstat. Demokraternes kandidat har vundet her ved alle otte valg siden 1988, nogle gange med meget klare sejre (Bill Clinton i 1992 og 1996, og Barack Obama i 2008 – alle tre med over 10 procentpoints), andre gange har det været mere snævert (særligt Hillary Clinton, der kun slog Trump med 1,5 procentpoint svarende til ca. 45.000 stemmer). Minnesotas areal består for størstedelens vedkommende af landbrug, søer og skove, og Republikanerne står stærkt i disse områder, men dette opvejes af dobbeltbyen Minneapolis – St. Paul, der er Demokratisk kerneområde, og som huser over halvdelen af statens befolkning. Under det Demokratiske primærvalg var statens senior senator Amy Klobuchar længe en outsider, og hun var også i en periode en af favoritterne til at blive Joe Bidens vicepræsidentkandidat.
Sidst men ikke mindst skal det naturligvis med i overvejelserne, at mordet på George Floyd, der var katalysatoren til en omfattende række af demonstrationer og uroligheder over USA, foregik i Minneapolis.

Der er ikke mange aktuelle meningsmålinger fra Minnesota at gå ud fra, men gennemsnitligt har staten ligget ca. 5 procentpoints til venstre for nationen som helhed i valgene siden 1988, så selvom det var tæt løb i 2016, placerer vi Minnesotas 10 valgmænd i Likely Democrat-kategorien.

Michigan

AKTUELT GENNEMSNIT I MENINGSMÅLINGER: Biden +9,7

Resultat ved de sidste 8 præsidentvalg:

Vinder i Michigan Democrat Republican
1988 x
1992 x
1996 x
2000 x
2004 x
2008 x
2012 x
2016 x

 

Ved de sidste 8 præsidentvalg har Michigan stemt på den Republikanske kandidat to gange: I 1988, hvor George Bush slog Michael Dukakis stort (i såvel USA som helhed som Michigan specifikt), samt i 2016 hvor Donald Trump med en sejr på under 0,25 procenpoint (svarende til ca. 11.000 stemmer) slog Hillary Clinton og vandt statens 16 valgmænd. Ved de øvrige seks valg har Michigan været en del af Demokraternes såkaldte Blue Wall, og i gennemsnit har staten ligget ca. 3,5 procentpoints til venstre for det nationale gennemsnit ved valgene siden 1988.
Michigan er særligt kendt for storbyen Detroit, der historisk har været hjemsted for den amerikanske bilindustri (General Motors, Ford og Chrysler har alle hovedkvarter i byen).

I forbindelse med Coronakrisen (som har ramt Michigan hårdt) er statens guvernør Gretchen Whitmers popularitet steget som følge af hendes håndtering af krisen. Hun har bl.a. været i infight med Donald Trump over den føderale regerings hjælp (eller mangel på samme), og Trumps omtale af hende som “That woman from Michigan” og hendes omfavnelse af omtalen bidrog formentlig yderligere til hendes popularitet.

I fivethirtyeights gennemsnit fører Joe Biden pt. med ca. 9,7 procentpoints ned til Donald Trump, og Bidens føring her er således på niveau med hans nationale føring pt.

Alt i alt vurderer vi, at Joe Biden har særdeles gode muligheder for at rykke Michigan (og Minnesota) tilbage i Den Blå Væg og placerer den derfor i Likely Democrat-kategorien.

Nevada

AKTUELT GENNEMSNIT I MENINGSMÅLINGER: Biden +8,6

Resultat ved de sidste 8 præsidentvalg:

Vinder i Nevada Democrat Republican
1988 x
1992 x
1996 x
2000 x
2004 x
2008 x
2012 x
2016 x

Der er to forhold, der springer i øjnene, når man kigger på, hvordan Nevada har stemt ved valgene siden 1988:
For det første har Nevada ved alle disse peget på den endelige vinder – bortset fra 2016, hvor Nevadas valgmænd gik til Hillary Clinton. For det andet har staten bevæget sig fra at være solidt Republikansk kerneområde til at være i Demokraternes lejr. I 1988 lå Nevada således 14 procentpoints til højre fra det nationale gennemsnit (og dermed vandt George H.W. Bush en jordskredssejr i Nevada med 21 procentpoints ned til Demokraternes kandidat Michael Dukakis). I modsætning hertil vandt Barack Obama med 12,5 procentpoints ned til John McCain i 2008 og ved de tre sidste valg har staten ligget til venstre for det nationale gennemsnit. Det er en stat, hvor latinoer udgør en stadig større del af befolkningen, hvilket i samspil med stigende urbanisering (byer som Las Vegas, Reno, Carson City), har været en væsentlig del af årsagen til statens bevægelse mod Demokraterne.

I en situation, hvor Biden fører med ca. 9,5 procentpoints nationalt er det vanskeligt at se en stat, der ved de sidste tre valg har stemt til venstre for det nationale gennemsnit, gå til Donald Trump, der dog stadig har en chance, hvis de nationale målinger vender kraftigt. Vi har den derfor i Likely Democrat-kategorien.

Maine 

AKTUELT GENNEMSNIT I MENINGSMÅLINGER: Ingen tilgængelige data

Resultat ved de sidste 8 præsidentvalg:

Vinder i Maine Democrat Republican
1988 x
1992 x
1996 x
2000 x
2004 x
2008 x
2012 x
2016 x

Maine og Nebraska er de eneste stater, der splitter deres valgmandsstemmer op efter congressional districts. Med andre ord kan disse to staters valgmænd splittes mellem flere kandidater. Maines to congressional districts giver hver én valgmand (vi har placeret 1st congressional district som Safe Democrat, mens 2nd congressional district er i Lean Republican). Den kandidat, der får flest stemmer i staten som helhed får yderligere to valgmænd. Historisk er disse gået til den Demokratiske kandidat, og gennem de sidste otte valg, har Maine i gennemsnit ligget godt og vel 6.5 procenpoints til venstre for landsgennemsnittet. Når vi alligevel ikke placerer staten som helhed i Safe Democrat, skyldes det valgresultatet fra 2016, hvor Hillary Clinton vandt en relativt kneben sejr med ca. 3 procentpoints ned til Trump. Der var tale om en kæmpe ændring i forhold til 2012, hvor Obama slog Mitt Romney med over 15 procentpoints. Vi anser selvsagt stadig Biden for at være favorit, men en så volatil stat tør vi ikke placere i Safe Democrat uden at have meningsmålinger af høj kvalitet at tage udgangspunkt i (og sådanne forefindes ikke i skrivende stund). Den er derfor landet i kategorien Likely Democrat.

Likely Republican – 0 valgmænd

Vi har pt. ingen stater placeret i denne kategori

Lean Democrat (63 valgmænd)

New Hampshire

AKTUELT GENNEMSNIT I MENINGSMÅLINGER: Biden +8,3

Resultat ved de sidste 8 præsidentvalg:

Vinder i New Hampshire Democrat Republican
1988 x
1992 x
1996 x
2000 x
2004 x
2008 x
2012 x
2016 x

 

Fra 1992 og frem har New Hampshires vælgere kun foretrukket en republikaner en enkelt gang, nemlig George W. Bush i 2000.

I Fivethirtyeights gennemsnit lige nu er Biden klart foran, hvor det dog skal pointeres, at der kun har været en enkelt meningsmåling i juni (her førte Biden med 7 procentpoints). Den nationale føring, han har, tilsiger også en sejr i New Hampshire i 2020.

Ifølge The Almanac of American Politics måtte Demokraterne se større fald i deres stemmetal i byer som fx Berlin, Franklin og Rochester. Obama vandt disse byer i 2012, mens Clinton kun akkurat vandt Berlin til trods for et mærkbart fald i stemmetallet. Hillary Clinton klarede dog trods alt skærene, men vandt kun New Hampshire med mindre end 3.000 stemmer.

Lige nu er vores vurdering, at staten tenderer til, at Biden vil kunne gøre hende kunsten efter og vinde de fire valgmænd, som The Granite State byder på.

Wisconsin

AKTUELT GENNEMSNIT I MENINGSMÅLINGER: Biden +8,1

Resultat ved de sidste 8 præsidentvalg:

Vinder i Wisconsin Democrat Republican
1988 x
1992 x
1996 x
2000 x
2004 x
2008 x
2012 x
2016 x

 

Siden 1988 har Wisconsin kun én gang peget på den Republikanske kandidat. Det var i 2016, hvor Donald Trump slog Hillary Clinton med en meget snæver margin (0,77 procentpoint svarende til ca. 23.000 stemmer). Det var faktisk sejren i Wisconsin, der skubbede Trump over de magiske 270 valgmænd, og dermed var det afgjort, at han havde vundet valget (Wisconsin var således Tipping Point-staten i 2016). Ved de øvrige syv valg siden 1988 endte Wisconsin som sagt med at pege på den Demokratiske kandidat, men sejrens margin har været stærkt varierende. Bill Clinton i 1996 og Barack Obama i 2008 vandt begge staten med mere end 10 procentpoints forspring til hhv. Bob Dole og John McCain. Omvendt var Republikaneren George W. Bushs nederlag i staten ved valgene i 2000 og 2004 papirtynde. I 2000 vandt Al Gore således med 0,22 procentpoints (ca. 5.000 stemmer), og John Kerrys sejr i 2004 var på samme niveau. I nyere historie har Wisconsin således ligget i spændet fra klare Demokratiske sejre til helt tætte løb.

Fivethirtyeights vægtede gennemsnit siger i skrivende stund en føring til Joe Biden på 8,1 procentpoints, hvilket er lidt under landsgennemsnittet, der pt. ligger på omkring 9,5 procentpoints.

Med Wisconsins historik in mente er det vanskeligt at forestille sig Donald Trump gentage sejren fra 2016 i en situation, hvor han er bagud national med næsten 10 procentpoints. Omvendt har valgene tit været tætte, og gennemsnitligt har staten kun ligget ca. 2,5 procenpoints til venstre for landet som helhed siden 1988, så den kan ikke klassificeres som FD. Men som det står nu, ser det ud til, at Biden tager Wisconsins 10 valgmænd og dermed haler ind på Trumps føring fra 2016.

Pennsylvania

AKTUELT GENNEMSNIT I MENINGSMÅLINGER: Biden +8,0

Resultat ved de sidste 8 præsidentvalg:

Resultat i Pennsylvania Democrat Republican
1988 x
1992 x
1996 x
2000 x
2004 x
2008 x
2012 x
2016 x

Pennsylvania har historisk været en del af Demokraternes Blue Wall. I lighed med Michigan har staten således kun stemt på en Republikansk kandidat to gange siden 1988. Dels i forbindelse med George H.W. Bushs jordskredssejr over Michael Dukakis i netop 1988, dels i 2016, hvor Pennsylvania for første gang siden siden 1948 stemte til højre for det nationale gennemsnit og dermed var en stærkt medvirkende faktor til Donald Trumps overraskende valgsejr. Af de tre rustbæltestater, der i 2016 gav Trump sejren (Pennsylvania, Michigan, Wisconsin), er Pennsylvania umiddelbart den stat, hvor Trump stadig står stærkest. Biden fører dog i fivethirtyeights aktuelle gennemsnit med godt 8 procentpoint i staten, hvilket på den ene side jo er en ganske solid føring, men på den anden side indikerer, at Pennsylvania igen i 2020 vil ligge til højre for nationen som helhed (idet Biden fører nationalt med 9,5 procentpoints).

Det er vanskeligt at forestille sig Donald Trump genvinde præsidentposten uden at sejre i Pennsylvania, men til gengæld er det også oplagt, at Bidens vej til 270 valgmænd vil inkludere Pennsylvanias 20 af slagen. Med andre ord forudser vi, at begge kampagner vil sætte meget store ressourcer ind i kampen om sejren her, så på trods af en ret klar aktuel føring til Biden, placerer vi staten i Lean Democrat-kategorien.

Florida

AKTUELT GENNEMSNIT I MENINGSMÅLINGER: Biden +6,3

Resultat ved de sidste 8 præsidentvalg:

Resultat i Florida Democrat Republican
1988 x
1992 x
1996 x
2000 x
2004 x
2008 x
2012 x
2016 x

Med 29 solbeskinnede valgmænd er Florida den største gevinst blandt de traditionelle svingstater. Det er også en stat, der historisk ligger solidt til højre for det nationale gennemsnit, og som stemmer Republikansk oftere end Demokratisk. I de sidste 8 valg har Flordia gennemsnitligt ligget næsten 5 procentpoints til højre for det nationale gennemsnit (George H. W. Bushs kæmpesejr i 1988 trækker dog temmelig meget op i det gennemsnit), og ved samtlige valg har Florida ligget til højre for nationen. Demokraterne har vundet tre ud af de otte valg (Bill Clinton i 1996, Obama i 2008 og 2012), og i 2016 vandt Trump med lidt over et procentpoint ned til Hillary Clinton.

Når vi alligevel lægger den i Lean Democrat-kategorien (og ikke i Toss-up eller Lean Republican), skyldes det dels, at de aktuelle meningsmålinger for Florida peger på en solid Biden-føring (fivethirtyeight siger aktuelt 6,3 procentpoints), dels at Bidens nationale føring på 9,5 procentpoints er så stor, at det pt. ligner en Biden-sejr. Endvidere har Florida den næstældste vælgebefolkning af alle stater, og coronavirussens hærgen kan gøre dette til et problem for Trump, selvom den ældre befolkning burde være til hans fordel. Donald Trumps håndtering af krisen vurderes ganske negativt af befolkningen.

Lean Republican (39 valgmænd)

Texas

AKTUELT GENNEMSNIT I MENINGSMÅLINGER: Trump +1,3

Resultat ved de sidste 8 præsidentvalg:

Vinder i Texas Democrat Republican
1988 x
1992 x
1996 x
2000 x
2004 x
2008 x
2012 x
2016 x

Kigger vi kun på meningsmålingerne fra staten, er Texas uden tvivl i Toss-Up-kategorien. Texas valgte derudover Trump med godt 9 procentpoint i 2016, mens nationen valgte Hillary Clinton med mere end 2 procentpoint. Når Joe Biden har en så stærk national føring, som han har i øjeblikket, bevirker det dermed, at Texas bringes i spil.

Men vi vil ikke placere Texas i lige-kategorien endnu trods målingerne, selvom Biden har en chance i The Lone Star State. Ved Midtvejsvalget i 2018 måtte Beto O’ Rourke eksempelvis lide nederlag ved senatsvalget. Det illustrerer tydeligt, hvordan staten stadig ligger til højre for nationen som helhed.

For Donald Trump ligger den store fordel i hvide vælgere uden collegegrad. Kan han komme tæt på sin støtte fra 2016 eller bevare den, så vil det være mest sandsynligt, at han vinder staten jævnfør en fremragende analyse af Ruy Teixeira og John Halpin i Center for American Progress. Demokraterne har ifølge samme nok brug for i det mindste at gøre en smule indhug i Trumps margin i den vælgergruppe.

Lyspunkterne for en demokrat især efter 2020 er tydelige. Men vi vurderer, at Texas tenderer i Trumps retning lige nu.

Maines 2. distrikt

AKTUELT GENNEMSNIT I MENINGSMÅLINGER: Ingen tilgængelige data

Resultat ved de sidste 8 præsidentvalg:

Vinder i Maines 2nd district Democrat Republican
1988 x
1992 x
1996 x
2000 x
2004 x
2008 x
2012 x
2016 x

Maines 2. distrikt er blevet vundet af Demokraterne siden 1992, indtil Donald Trump sejrede i 2016 med mere end 10 procentpoint. I 2018 slog Demokraterne tilbage og vandt valget til Repræsentanternes Hus i distriktet, da demokraten Jared Golden sejrede. Demografien i distriktet taler i Trumps retning, og selvom Demokraterne siden 1992 har vundet distriktet, er det umiddelbart sandsynligt, at Trump gentager sin sejr. Vi rangerer Maines 2. distrikt og kampen om den ene valgmand som ”tenderende” republikansk. Det gør vi af den årsag, at vi lægger en del vægt på 2016-resultatet og demografien.

Toss-up (67 valgmænd)

Arizona

AKTUELT GENNEMSNIT I MENINGSMÅLINGER: Biden +3,1

Resultat ved de sidste 8 præsidentvalg:

Vinder i Arizona Democrat Republican
1988 x
1992 x
1996 x
2000 x
2004 x
2008 x
2012 x
2016 x

Arizona er en svingstat i 2020. I de seneste 70 år er den kun blevet vundet af en demokrat en enkelt gang (af Bill Clinton i 1996), men Trump formåede kun at vinde med lidt mere end 3.5 procentpoint i 2016 i den hurtigtvoksende stat, som har en af USA’s største befolkninger af hispanics.

Lige nu er Joe Bidens føring på landsplan mere end 9 procentpoint gennemsnitligt, og hans føring i Arizona på cirka 3 procentpoint ifølge Fivethirtyeight. Arizona ligger dermed fortsat til højre for nationen, som den også gjorde med små 6 procentpoint i 2016, men Joe Biden har lige nu indtaget førerpositionen.

Guldgruben i Arizona er Maricopa County, det fjerdestørste county i USA – et, som Trump vandt i 2016. Bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng er, at ved Midtvejsvalget i 2018 sejrede den demokratiske senator Kyrsten Sinema i Maricopa County og vandt senatsvalget. Som Ron Brownstein i The Atlantic herom skriver: ”Both a precinct-by-precinct analysis of the 2018 results that Noble (en pollster i Arizona red.) conducted and his monthly polling this year have convinced him that Republicans are leaking support from two groups in Maricopa: college-educated white voters (especially women) and seniors.”

Der er forskellige veje til sejr i Arizona for Joe Biden, men det er også klart, at staten ligger til højre for nationen, og at hans føring i staten lige nu blot er 3.1 procentpoint ifølge Fivethirtyeights gennemsnit.

Georgia

AKTUELT GENNEMSNIT I MENINGSMÅLINGER: Biden +1,7

Resultat ved de sidste 8 præsidentvalg:

Vinder i Georgia Democrat Republican
1988 x
1992 x
1996 x
2000 x
2004 x
2008 x
2012 x
2016 x

Vi har profileret Georgia tidligere på måneden. Her skrev vi: ”(…) med rangeringerne, 2016-resultatet og det, at der er et stykke tid til valget endnu, gør, at Trump lige nu fortsat må anses som det bedste bud på at tage de 16 valgmænd i The Peach State.

Men lad os alligevel understrege: Præsidenten står meget svagt lige nu. Georgia er i spil for Joe Biden. Naturligvis ikke i så høj grad som stater som Arizona, Michigan og Wisconsin eksempelvis, men den er i spil. Trods præsidentens fordel i staten er en Biden-sejr her absolut en realistisk mulighed og noget, Trump bør se med stor alvor på.”

Ved nærmere eksamination er det dog tydeligt, at Michigan og Wisconsin, der nævntes i indlægget,  tenderer demokratisk, mens Georgia grundlæggende er lige meget i spil for begge kandidater.

Som indlægget beskrev, vandt Hillary Clinton i 2016 Gwinett og Cobb County, henholdvis det næststørste og tredjestørste county i Georgia i 2016. Counties, som politilogen Alan Abramowitz forventer vil rykke sig yderligere til venstre i 2020.

Hvad der imidlertid også er klart, er, at Georgia ligger til højre for nationen. I 2016 lå den omtrent 7 procentpoint til højre. Stacey Abrams kom tæt på at vinde guvernørvalget i 2018, men ikke tæt nok, og marginen i 2016 var rundt regnet 5 procentpoint mellem Clinton og Trump.

Iagttager vi så meningsmålingerne, er sagen så bare, at der ikke lige nu kan peges på en entydig favorit mellem Trump og Biden. Så ja, i juni så vi Trump som det bedste bud på at vinde Georgia på det tidspunkt, og skal vi pege på det bedste bud lige nu, vil det være ham. Men ikke i en grad, der gør, at Georgia ikke placeres i Toss-up-kategorien – i den ydre del, om man vil.

North Carolina

AKTUELT GENNEMSNIT I MENINGSMÅLINGER: Biden +3,2

Resultat ved de sidste 8 præsidentvalg:

Vinder i North Carolina Democrat Republican
1988 x
1992 x
1996 x
2000 x
2004 x
2008 x
2012 x
2016 x

Fra 1968 og frem er North Carolina blevet vundet af den republikanske præsidentkandidat alle gange, pånær to. Obama vandt staten i 2008, men tabte i 2012, og Hillary Clinton tabte med små 4 procentpoint i 2016.

Joe Biden vil være afhængig af de sorte stemmer, som analysen fra Center for American Progress beskriver: ”For the Democratic candidate, the Black vote, as in Georgia, will have great importance. If Black turnout in 2020 matches 2012 levels (there was a large decline in 2016) that would actually project to a Democratic victory of just less than a percentage point, all else equal.” De sorte udgjorde mere end en femtedel af vælgerkorpset i 2016 jævnfør denne analyse, som også beskriver, at på grund af de underliggende, prognosticerede demografiske forandringer i vælgerkorpset, vil Trump nok skulle øge sin støtte fra 2016.

I Fivethirtyeights gennemsnit står Biden på 47.9 og Trump på 44.7 %. USA2020.dk placerer North Carolina i ”toss-up”-kategorien.

Nebraskas 2. distrikt

AKTUELT GENNEMSNIT I MENINGSMÅLINGER: Ingen tilgængelige data

Resultat ved de sidste 8 præsidentvalg:

Vinder i Nebraska 2nd district Democrat Republican
1988                N/A
1992 x
1996 x
2000 x
2004 x
2008 x
2012 x
2016 x

I 2016 var valget i Nebraskas 2. distrikt rimelig tæt. Obama vandt det i 2008, og selvom George W. Bush sejrede klart i distriktet ved sine valg, er det vores vurdering, især med 2016-valget samt Midtvejsvalget i 2018 in mente, at den pt. bør lægges i toss up-kategorien.

Ohio

AKTUELT GENNEMSNIT I MENINGSMÅLINGER: Biden +2,5

Resultat ved de sidste 8 præsidentvalg:

Vinder i Ohio Democrat Republican
1988 x
1992 x
1996 x
2000 x
2004 x
2008 x
2012 x
2016 x

I de seneste 31 præsidentvalg er Ohio blevet vundet af vinderen af præsidentvalget, pånær 1944 og 1960, og ingen republikaner har vundet præsidentvalget uden at vinde Ohio. Det bliver næppe heller tilfældet i 2020.

I 2016 vandt Donald Trump staten med otte procentpoint. En meget stærk sejr. Som The Almanac of American Politics beskriver, vandt Hillary Clinton kun otte counties, det halve af Obama, der havde vundet med tre procentpoint i 2012, og hun fik mere end 430.000 stemmer færre end Obama, mens Trump fik omtrent 180.000 flere end Romney. Ved Midtvejsvalget i 2018 valgte Ohio også en republikansk guvernør.

Ohio har altså ligget tydeligt til højre for nationen i de valg, men at lægge den i ”tenderende republikansk” vil i vores optik være uden hold i eksisterende data. At Trump vandt så stort, er ikke ensbetydende med, at det ikke kan skifte i 2020. I 1988 vandt George H. W. Bush Ohio med mere end 10 procentpoint, men Bill Clinton formåede at hive sejren hjem i staten i 1992. Husk også, som Amy Walter pointerer, at ja, Trump vandt med en solid forskel, men han gjorde det med under 52 % af stemmerne. Ikke ligefrem nogen klar majoritet.

Tager vi et kig på meningsmålingerne, er det stort set lige mellem Biden og Trump. De to seneste fra Quinnipiac og FOX News havde Biden +1 og +2 hhv. I Fivethirtyeights gennemsnit er forskellen 2,5 procentpoints. Samlet set ligger Ohio sammen med Georgia nok i den ydre del af “lige”-kategorien og kan meget vel rykkes i tenderende republikansk.

Iowa

AKTUELT GENNEMSNIT I MENINGSMÅLINGER: Helt lige

Resultat ved de sidste 8 præsidentvalg:

Iowa Democrat Republican
1988 x
1992 x
1996 x
2000 x
2004 x
2008 x
2012 x
2016 x

Lad os være ærlige: Af alle staterne, er stillingen i Iowa måske den sværeste at analysere. I valgene fra 1992 til 2012 lå Iowas resultat svagt til venstre for landet som helhed. I 1988 lå var Iowa en af de relativt få stater, der blev vundet af Michael Dukakis, og den lå 18 procenpoints til venstre for landsgennemsnittet. Omvendt var det i 2016, hvor Donald Trump vandt stort, og staten lå godt og vel 11,5 procentpoints til højre for landsgennemsnittet. I gennem de sidste otte valg har vi altså set en generel tendens til, at Demokraterne vinder staten snævert, men med markante undtagelser. Hillary Clinton havde et usædvanligt dårligt valg i Iowa (det dårligste valg for en Demokrat siden Jimmy Carter fik tæv af Ronald Reagan 1980). Det er således spørgsmålet, om 2016-valget var en outlier a´la 1988, eller om staten er rykket gevaldigt til højre. Meningsmålingerne indikerer, at det er det sidste, der er tilfældet. I en situation, hvor Biden fører nationalt med 9,5 procentpoint, er der følge fivethirtyeight dødt løb i Iowa. Det tyder altså på, at Iowa relativt til resten af landsgennemsnittet ligger væsentligt til højre. I det nuværende nationale klima er der dødt løb, men der er næppe tvivl om, at Biden skal vinde den nationale popular vote meget stort, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at vinde i Iowa på valgdagen. Som det ser ud nu, er stillingen efter vores overbevisning lige – især når man medtager Midtvejsvalget i 2018  samt senatsvalget i 2020, hvor den republikanske senator, Joni Ernst, meget vel kan tabe til sin demokratiske modstander.

Konklusion

Konklusionen på alt dette er klar: I skrivende stund (4. juli 2020) er Donald Trump i gedigne vanskeligheder. 307 valgmænd tenderer Biden, 164 tenderer Trump. Selv hvis Trump skulle vinde de 67 valgmænd i toss-up, er det slet ikke nok. Han skal, som det er lige nu, ind og hive valgmænd ud fra de stater, der tenderer Biden. Hans største chance ligger formentlig fortsat i de traditionelle svingstater, så vi vil formentlig se en kraftig satsning fra begge kandidater på Pennsylvania, Florida, Michigan og Wisconsin.

Kommentarer on "USA2020.dks rangering af staterne: Joe Biden med klar fordel"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*