Vicepræsidentdebatten får næppe betydning for præsidentvalget

Foto: Gage Skidmore.

I nat dansk tid tørner Mike Pence og Kamala Harris sammen i den eneste vicepræsidentdebat, der er, og som foregår i Utah bag plexiglas. Vicepræsidentdebatten ses normalt af millioner, men er alligevel, som Pew Research Center formulerer det, “the undercard.” I samtlige valg med vicepræsidentkandidatdebatter er den blevet set af færre end præsidentdebatterne – med undtagelse af 2008, hvor vicepræsidenten blev set flere gange end præsidentdebatterne ifølge Pew. I 2016 så 37 millioner vicepræsidentdebatten mellem Mike Pence og Tim Kaine, mens de tre debatter mellem Trump og Hillary Clinton i gennemsnit blev set af 74 millioner.

Man skal heller ikke forvente, at årets debat mellem de to vicepræsidentkandidater kommer til at ændre dynamikken i præsidentvalgkampen. I en Gallup-analyse fra 2012 af Andrew Dugan konkluderedes det, at chancerne for at vicepræsidentdebatten mellem Paul Ryan og Joe Biden, der på det tidspunkt skulle stå, ville have en stor indvirkning på præsidentvalget var små. Som Andrew Dugan endvidere skrev: “This lack of movement is clearer in election years 1992, 1996, 2000, and 2008 because Gallup conducted Daily tracking polls in those years, allowing for a more precise evaluation of any potential impact of the vice presidential debate. The median change in support after the vice presidential debates in those years was one percentage point each for the Republican and the Democratic ticket.”

At betydningen af vicepræsidentdebatten er til at overse, påpeges også af Harry Enten, der før vicepræsidentdebatten for Fivethirtyeight skrev: “There’s no evidence that vice presidential debates have a meaningful effect on the horse race.”

Kan det så være anderledes i år? Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, men jeg vil være meget skeptisk. I øjeblikket er Trump voldsomt presset, meningsmålingerne er grelle og det vil Pence ikke kunne gøre noget ved i denne debat. På samme måde som Kamala Harris nok heller ikke vil kunne ændre Bidens forspring meget.

Der er masser af grund til at se vicepræsidentdebatten – men betydningen af den for valgkampen skal ikke være en af disse.

About the Author

Jakob Terp-Hansen
Redaktør på USA2020.dk. Mail: Jakob@terp-hansen.dk

Kommentarer on "Vicepræsidentdebatten får næppe betydning for præsidentvalget"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*


Vi bruger cookies

Vi håber, du vil acceptere dem, så vi kan måle besøg, men du behøver selvfølgelig ikke.