Vil impeachment af Trump give bagslag?

Foto: Gage Skidmore.Licens

Efter den seneste tids begivenheder i USA er impeachment af Donald Trump nu mere sandsynligt end nogensinde, og et af de spørgsmål, man i den forbindelse med god grund kan stille, er, hvilken betydning det vil have i 2020.

Den analyse, der findes af, at impeachment vil være ramme Demokraterne som en boomerang, er ikke nødvendigvis forfejlet, men en række forbehold bør i den forbindelse overvejes.

For det første baserer antagelsen sig, som Washington Posts Aaron Blake noterede sig, i høj grad på et enkelt tilfælde, nemlig den demokratiske præsidents Bill Clintons impeachment. Her var processen begyndt før Midtvejsvalget i 1998, men ved valget kunne Demokraterne notere sig at være gået fem pladser frem i Repræsentanternes Hus, mens Senatets fordeling af sæder forblev uændret. Med andre ord syntes Republikanerne at være blevet ramt af et tilbageslag. For første gang siden 1934 gik præsidentens parti frem i Repræsentanternes Hus ved Midtvejsvalg.

Hvad det så rent faktisk betød for republikanerne dengang, er et omdiskuteret spørgsmål. Men selv hvis vi abonnerer på tankegangen om, at det skadede partiet, er der flere væsentlige forskelle på den nuværende og daværende situation:

Bill Clinton var en populær præsident. Hans to perioders gennemsnitlige approval rating er ifølge Gallup 55 %, og hans højdepunkt i sin tid som præsident var hele 73 %.

Donald Trump har modsat Bill Clinton aldrig haft en approval rating på 50 %, viser Gallups tal, og der er for øjeblikket ingen grund til at tro, at han skulle kunne ramme en sådan opbakning, hvilket giver en væsentlig forskel mellem Clinton og Trump. Hertil kommer, at nylige meningsmålinger, når det kommer til impeachment, heller ikke giver Trump positive nyheder.

Dernæst er det politiske landskab i dag anderledes end dengang, som politologen David Hopkins opsummerer: ” (…)Public attitudes have become more consistently partisan and less malleable over the 21 succeeding years; fewer members of Congress are cross-pressured by representing a constituency that normally leans toward the opposite party; and even an impeachment process that stretches on for a few months will conclude well before next November.”

En mere upopulær Trump?

Ligeledes er det muligt, men ej heller sikkert, at Trump vil se et større fald i popularitet af impeachment-processen. Det kan være en mulighed, hvis mange republikanske profiler vender sig imod Trump, ligesom det er værd at notere sig både Trumps opbakning i befolkningen – såvel som tallene, når det kommer til impeachment.

For øjeblikket ser det dog ikke sandsynligt ud, at mange højtprofilerede republikanere vil vende Trump ryggen.

Måske vil det ikke betyde meget i 2020

I stedet for alle disse scenarier er argumentet for, at det ikke vil betyde det store, faktisk stærkt. At det slet ikke er givet, at impeachment vil have den store betydning i 2020, er vigtigt at notere sig.

Og selv hvis vi kigger på Bill Clintons tilfælde, taler vi desuden om en demokratisk fremgang på fem sæder i Repræsentanternes Hus og en uændret fordeling af sæderne i Senatet. Republikanerne bevarede kontrollen i begge Kongressens kamre. Et sådant resultat synes at være til at klare – især taget i betragtning, at Republikanerne formåede at vinde præsidentposten ved præsidentvalget i 2000.

Disse dages begivenheder konsumerer tid og plads i medierne og med rigtig god grund. Men i stedet for at kigge på eventuelle konsekvenser ved valgene er andre spørgsmål mere oplagte, eksempelvis spørgsmålet om eventuel republikansk modstand mod Trump, eller om impeachment i det hele taget til noget.

Eller blot, hvor signifikant, situationen, vi står i, er.

About the Author

Jakob Terp-Hansen
Redaktør på USA2020.dk. Mail: Jakob@terp-hansen.dk

Kommentarer on "Vil impeachment af Trump give bagslag?"

Efterlad en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.


*


Vi bruger cookies

Vi håber, du vil acceptere dem, så vi kan måle besøg, men du behøver selvfølgelig ikke.